Selvom WHO anbefaler at anerkende langvarig sorg som en diagnose, er der fortsat debat her i landet. Eksperter mener, at en diagnose kan føre til en unødig medikalisering af noget, der er en naturlig del af at være menneske.
Af Magnus Bielefeldt
Tabt i sorgens dybder
Stemningen sitrer af en festlig atmosfære. Latteren fylder teltet op, som var det en varmluftsballon. Folk er valfartet til hjemstavnen for at fejre sommeren og den sønderjyske tradition, ringridning. Der er lige dele positivitet, glæde og beruselse i luften, men Stine Dall Ewers stå lige nu helt alene.
”Hvorfor sagde du ikke bare, at det her er nummer to”, tænker hun og kigger ned på sin gravide mave, der er grunden til, at hun er den eneste ædru over 15 år.
Stine Dall Ewers er stødt ind i en tidligere klassekammerat og kollega, der spørger indtil livet, og hvor mange børn hende og hendes mand har i dag? Et spørgsmål, som Stine Dall Ewers har fået mange gange før, men som ikke er blevet lettere med tiden.
I efteråret 2020 mister Stine Dall Ewers sin søn i forlængelse af, at hun i 25. uge får konstateret svangerskabsforgiftning. Lægerne vurderer, at Stine Dall Ewers liv er i fare, hvis hun gennemfører graviditeten. To dage efter hun er blevet indlagt på Skejby Hospital, føder Stine Dall Ewers sønnen, Andreas. Han når aldrig at trække vejret.
”Tanken om at lægge en baby i en kiste var forfærdelig. Jeg vil ikke se min baby ligge i en kiste. Det var simpelthen så hårdt og grusomt, at det kunne jeg slet ikke rumme”.
Muligheder for støtte
I perioden efter tabet af Andreas får Stine Dall Ewers tilbudt hjælp fra flere forskellige steder. Et af de steder er Afdeling Y3 på Skejby Hospital, der er en enhed for tab før, under eller efter fødslen.
”De [forældrene] bliver kastet ud i en dyb eksistentiel krise. Vores oplevelse er, at de kommer bedst igennem det, hvis der er personale omkring dem med viden og kompetencer, som kan rumme den ulykkelige situation”, siger chefjordemoder på Skejby Hospital, Jeanette Ziska.
Ifølge Lisbeth Elmaan, der er psykolog med speciale i sorg, håndterer vi sorgen meget forskelligt:
”Når man oplever sorg, er det en meget individuel reaktion, der afhænger af, hvad man har mistet og hvilken betydning det havde for én selv. Reaktionen er utrolig kompleks og involverer både fysiske, følelsesmæssige, sociale og eksistentielle reaktioner,” og fortsætter:
”At håndtere en dyb sorg alene kan være en overvældende byrde. Det er virkelig vigtigt at have nogen at dele sorgen med. Det er afgørende at søge støtte fra ens nærmeste, gode venner, kolleger eller andre personer, man har tillid til”.
Hjælp i perlerne
Stine Dall Ewers stikker sin hånd nede i den store plastikbøtte, fyldt med farverige, små, hule plastcylindre. Raslen af perlerne, er den eneste lyd, der skær igennem den komfortable dyne af stilhed, som har lagt sig over Stine Dall Ewers og hendes veninde.
”Jeg gik fra at kunne overskue helt vildt meget, til i sorgen ikke at kunne overskue særlig meget mere end mig selv. Så det, at der var nogle mennesker, der mentalt kunne overskue mig, hvor jeg ikke skulle være noget for dem, hvor jeg vitterligt bare kunne sidde og se fjernsyn, og de kunne bare sidde ved siden af og måske spørge, om jeg skulle have noget at drikke? Og jeg kunne svare ja eller nej. Det var det, jeg gad. Ellers så skulle de lave perler med mig. Jeg lavede rigtig mange perler”.
For Stine Dall Ewers blev perlerne en måde at bearbejde sorgen.
”Nu er jeg begyndt at strikke. Og der er det et bøvl at pille op. Det tager alt for lang tid. Så der skal man lige have en anden form for overskud. Jeg var til et foredrag ved en, der sagde, at man kunne strikke sig ud af kriser, fordi der var alle mulige måder som hjernehalvdelene skulle arbejde på, på kryds og tværs. Og så gjorde det, at man ikke kunne tænke på sine urmenneskeinstinkter. Det kunne jeg sikkert også have brugt dengang. Men det virkede for omstændigt at skulle pille op. Perlepladen kunne faktisk det samme”.
Kompliceret sorg
”Nogle mennesker oplever mange intense reaktioner på tab, mens andre reagerer mindre intenst. Tiden det tager at vænne sig til tabet varierer også. Nogle tilpasser sig inden for nogle måneder, mens det for andre tager længere tid. De fleste vil dog opleve store følelsesmæssige udsving og endda modsatrettede følelser i processen. For dem, der oplever mange reaktioner, kan sorg være ekstremt smertefuldt og have en betydelig indvirkning på deres daglige liv og funktionsevne,” siger Lisbeth Elmaan.
I Danmark har vi indtil videre valgt ikke at anerkende “kompliceret sorg” som en officiel diagnose, på trods af at WHO har anerkendt det siden 2018. En af de centrale diskussioner handler om, hvorvidt det er hensigtsmæssigt at diagnosticere sorg som en separat lidelse. Nogle læger og psykologer argumenterer for, at sorg er en naturlig reaktion på tab og ikke nødvendigvis kræver en medicinsk eller psykiatrisk intervention. De mener, at sorg er en del af den menneskelige erfaring og kan være en vigtig proces for at bearbejde og acceptere tabet.
”Ved at gøre dele af sorgen til en diagnose, tager man en model fra den medicinske verden og placerer den på noget fundamentalt menneskeligt, noget eksistentielt. Det er der desværre en tendens til at gøre mange steder i de her år, men diagnosen rummer for mig at se en fare for, at vi skubber vores syn på, hvad der er normalt og unormalt,” siger Niels Saxtrup, der er Læge i Græsted i Nordsjælland, og medlem af bestyrelsen for DSAM, der er de praktiserende lægers faglige og videnskabelige selskab til Kristeligt Dagblad.
Gemte minder i kassen
Stine Dall Ewers har lige afleveret datteren, Ida, i dagplejen og står nu med en varm kop cappuccino i den musselmalede kaffekop, og kigger smilene i en af de papkasser, der er fyldt med perleplader. Og ligesom de mange fyldte kasser med færdiglavede perleplader, har Stine Dall Ewers også en helt speciel kasse fyldt med minder.
”Jeg lader det ikke længere larme i min hverdag, og slet ikke efter, at vi har fået Ida. Inden vi fik Ida, fyldte det rigtig meget. Men nu bliver det pakket ned i en kasse oppe i mit hoved, og så står den meget synligt. Så kan jeg åbne og lukke for den, alt efter stemning, og hvem man sn